Lægehuset
I efteråret 1859 nedsatte læge Christian A. Heerfordt
sig som den første praktiserende læge i Helsinge. Før
den tid benyttede folk mest "kloge mænd og koner",
kvaksalvere, broksnidere og barberer.
I følge overleveringen var dr. Heerfordt ved at flytte igen
efter kort tid i byen og derfor samlede en kreds af borgere ind
til en bolig til ham for at få ham til at blive. Man købte
grunden i Vestergade 17, hvor huset blev bygget i 1862. Finansieringen
af boligen var et problem, og der udstedtes 75 aktier a 25 rigsdaler,
ialt 1875 rigsdaler. Da denne sum ikke var tilstrækkelig lånte
man yderligere 1000 rigsdaler i kreditforeningen, og sognerådet
måtte desuden træde til med en garanti på 500
rigsdaler.
Skødet til ejendommen blev overdraget til et interessentselskab,
der bestod
af provst La Cour, kroejer Rundin og proprietær Lund fra Annissegård.
I 1868 blev ejendommen overdraget til læge L.T.Hansen, der
havde afløst læge Heerfordt i 1864, for et beløb
på 3000 rdl.
Huset blev brugt som lægehus og lægebolig herefter.
Lægepraksis voksede fra at have én læge til et
kompagniskab med flere læger, og det er mange år siden
at lægeboligen blev flyttet for at give plads til kliniklokaler.
Desværre brændte huset ned den 4.1.2003 efter ildspåsættelse,
og det nuværende lægehus stod færdigt i 2003.
Vi har derfor nu et dejligt lyst og venligt hus, hvor det er rart
at arbejde og hvor vores patienter også føler sig godt
tilpas.
Du kan se lægehuset indvendigt her
|